tirsdag den 29. april 2008

Endnu en vellykket test!


Det er lige før det går løs! Team Aarhus Racing har benyttet 2 dage i denne uge, på at finpudse formen til sæsonstart!

Det danske forår viste sig fra sin bedste side, da Team Aarhus Racing tirsdag og onsdag testede på Padborg Park. Vinden var kold, men solen skinnede uafbrudt fra en skyfri himmel ned over den 2150 meter lange racerbane!
Teamet har altid haft gode relationer til kørere og teams på New Zealand, og det har betydet at Keeley Pudney har taget hele vejen til Europa for at hjælpe TAR i kampen om mesterskabet! Keeley prøvede for første gang i karrieren kræfter med En Peugeot 207 Spider i tirsdags. Han har tidligere kørt Formel Ford, Formula Toyota, og BMW Mini Cooper Challenge. Keeley fik en masse omgange i bilen, og kørte særdeles konkurrencedygtige tider af en Spider debutant.

Onsdag ankom teamets to andre kørere, Nicolai Stampe og Steffen Møller. De testede hele dagen sammen med Keeley Pudney, hvor der bl.a. blev arbejdet med køreskifte, og andre faktorer der kommer til at spille en rolle i langdistance-løbene.
”Sammen når vi målet” er Mottoet i TAR, og det afspejlede sig tydeligt sidst på dagen. Der blev kørt stærkt, og alle 3 kørere endte med at ligge inden for 0,8sek. Nicolai Stampe udtalte efter testen ”Jeg føler virkeligt, at jeg kan stole på bilen nu, hvilket giver mig mulighed for at presse den yderligere. Jeg er næsten ny i dansk motorsport, og har kun kørt 2 løb i min meget korte karriere, så jeg er yderst tilfreds med at være så tæt på mine kompetente teamkammerater.

”Det er dejligt at have to teamkammerater, der kan træde på sømmet! Vi kan virkeligt bidrage med noget til hinanden, og sammen løfte niveauet” Udtalte Steffen Møller på Padborg Park.

Allerede i weekenden skal TAR i aktion igen, da der er præsentation af hele DTC og Spider Cup feltet på Jyllandsringen. Yderligere er det muligt for publikum søndag, at købe en tur som passager i Spideren, da der bliver kørt penge ind til børnecancerfonden.

Team Aarhus Racing

tirsdag den 1. april 2008

Præsentation af Team Aarhus Racing



Lørdag d. 29 marts præsenterede Team Aarhus Racing hele deres setup for 2008 sæsonen på Runetoften i Aarhus. Mekanikere, kørere, og medhjælpere sørgede for at sponsorer og andre nysgerrige fik et indblik i, hvad TAR i 2008 står for!

En kopi af det setup TAR vil levere på de danske racerbaner, var opstillet hjemme foran værkstedet i Aarhus. Teamet stiller i år op i Peugeot Spider Cup med 2 biler, der skal køres af Steffen Møller og Nicolai Stampe. Derudover har teamet 3 BMW’er, der stiller op i den historiske klasse. Bag rattet i dem, vil man finde team ejer Niels Brøchner, Finn Bach, og Claus Søgaard Poulsen.

Teamets sættevogn har fået en komplet ombygning, og vil udelukkende blive brugt til Hospitality, for at give sponsorerne en oplevelse ud over det sædvanlige.”Jeg er sikker på, at sponsorerne bliver godt tilfredse, når de tager kunder og medarbejdere ud til race i disse omgivelser. Det er blevet rigtig godt og professionelt, og jeg håber selvfølgelig at jeg kan sprede glæde blandt gæsterne her i teamet, ved at køre så mange sejre hjem som muligt!” udtale Steffen Møller til Præsentationen.

Teamets anden Peugeot Spider kører Nicolai Stampe, kørte sidste år i den ene af teamets BMW’er, og har i år fået mere blod på tanden efter imponerende kørsel den historiske klasse. ”Jeg håber på at kunne gøre en god figur i Spider Cuppen. Jeg har kun testet en enkelt dag i bilen, og kom først ind i en god rytme sidst på dagen. Jeg glæder mig derfor til d. 7 & 8 april, hvor vi tester to dage i træk på Padborg Park.

Ønsker du at blive en af Team Aarhus Racings VIP gæster i 2008, kontakt da Jette Boel på jb@knezice.dk

I vil høre mere fra os, efter testen på Padborg Park.

Team Aarhus Racing